Madskandaler: Hestekød, tarmbakterier og giftæg på menuen

12. august 2017 09:51 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk og Ritzau Fokus

Europæisk æggeskandale ruller. Se nogle af de senere års fødevareskandaler, der har ramt danske forbrugere.

En skandale om forurenede æg ruller i øjeblikket i Europa, og har blandt andet fået EU til at indkalde til krisemøde. Forurenede æg er også solgt i Danmark.

Danskerne har lagt tallerkener til en række fødevareskandaler – mere eller mindre alvorlige – i de senere år.

Se de værste madskandaler i galleriet her over.

Her kan du se nogle ad de gode råd, som du selv kan følge, hvis du vil undgå at blive syg af madvarer:

Fakta

Bakterier

Ordet bakterie kommer af græsk, bakterion ‘lille stav’, dim. af bakteria, beslægt. med baktron ’stav’.

Bakterier findes i meget stort antal overalt i naturen, i vand, jord og luft, på og i planter, dyr og mennesker.

I de øverste få centimeter af havemuld findes der fx 10-12 mio. bakterier pr. gram jord. Omtrent den samme tæthed af bakterier findes i spyt, og i menneskers og dyrs afføring er der omkring 100 mia. bakterier pr. gram. I naturen kan bakterier blive så talrige, at de fx kan ses som overtræk på bunden af søer og bugter, det såkaldte liglagen, eller som røde eller grønne belægninger på rådnende materiale i strandsøer. Bakterier kan også ses som belægninger i halsen ved halsbetændelse.

De fleste bakterier er normalt uskadelige, men der findes en lang række vigtige sygdomsfremkaldende bakterier for dyr og mennesker og enkelte for planter. Fx kan nævnes Salmonella typhi, som giver tyfus, Pasteurella pestis, som giver pest, og Vibrio cholerae, som giver kolera.

I jord og i vand medvirker bakterier til at nedbryde organisk materiale, og de kan nedbryde en lang række spildprodukter hidrørende fra menneskets aktiviteter i fx rensningsanlæg og på lossepladser. Visse bakterier kan binde luftens kvælstof og omdanne det til kvælstofforbindelser, som derefter kan optages og udnyttes af planter.

I søer og have kan bakterier spille en stor rolle som første led i fødenet. De planktoniske, heterotrofe bakterier lever hovedsagelig af opløst organisk stof, og de ædes især af flagellater, som ædes af andre større organismer, og via fx vandlopper kan fødenettet ende i fisk. Bakterieantallet i havvand er gennemsnitlig 1 mio. pr. ml, og bakterier kan udgøre en stor del af biomassen i de frie vandmasser, op til 20% af fytoplanktonbiomassen.

Visse bakterier forekommer i fødevarer, og bakterier benyttes industrielt til fremstilling af fx mælkeprodukter, eddike og antibiotika. Vha. gensplejsningsteknik kan der indsættes gener for nye egenskaber i bakterier, som derved kan danne bestemte stoffer i store mængder, fx enzymer.

Kilde: Den Store Danske.

Fakta

Omgangssyge har fået navn efter Roskilde

I Danmark kaldes sygdom med norovirus for “roskildesyge”, fordi det første danske sygdomsudbrud var i Roskilde i 1936. Her blev en tredjedel af Roskildes indbyggere ramt af let feber, svimmelhed, opkastning og diarré. Epidemien i Roskilde blev omtalt i Ugeskrift for Læger i januar 1936, og her brugtes navnet Roskildesyge for første gang.

Undgå norovirus

God køkkenhygiejne og god personlig hygiejne ved madlavning er nøgleord, hvis du vil undgå at blive syg af norovirus og undgå at smitte andre med norovirus. For eksempel bør du altid skylle frugt og grøntsager grundigt og vaske hænder hyppigt ved madlavning.

Norovirus er meget modstandsdygtige og tåler for eksempel frysning og de fleste kemiske behandlingsprocesser. Men norovirus overlever ikke kogning eller klor i høje koncentrationer.

Kog frosne hindbær

Fødevarestyrelsen anbefaler generelt, at man giver frosne hindbær et opkog i et minut. Baggrunden for denne anbefaling er, at der har været flere tilfælde af roskildesyge hos hospitalspatienter, restaurantgæster og private, der har spist frosne hindbær fra udlandet. Når man koger bærrene, fjerner man norovirus.

Undgå at lave mad ved sygdom

Hvis du er syg af norovirus og umiddelbart efter, du har været syg, bør du ikke tilberede mad til andre mennesker. Du kan nemlig smitte andre via fødevarer.

Restauranter, kantiner og butikker skal være meget opmærksomme på, at en syg medarbejder kan sprede virus. Ifølge fødevareloven må personer, der kan overføre smitte, ikke have med fødevarer at gøre.

Har du roskildesyge?

Hvis du er syg af norovirus, er symptomerne kvalme, vandig ikke-blodig diarré, pludselig opkast, mavepine og mavekramper. Nogle får også lav feber, kuldegysninger, hovedpine og smerter i led og muskler.

Der går gerne fra 12 til 48 timer, fra et menneske er smittet med norovirus, og til sygdommen bryder ud. Du er typisk syg i 24 til 60 timer.

Norovirus smitter både direkte fra person til person via opkast eller afføring og indirekte via for eksempel grydeskeer, håndtag, vand og fødevarer.

Normalt bliver mellem 30 procent til 80 procent af de, der udsættes for smitte, syge.

Hvilke fødevarer kan du blive syg af?

Alle fødevarer, som kommer i kontakt med virus, kan gøre dig syg. Virus kan forurene fødevarerne i alle led fra produktion til servering. Det sker oftest ved brug af forurenet vand eller ved smitteoverførsel fra en syg medarbejder.

Fødevarer, der har givet udbrud af roskildesyge, er skaldyr, især rå østers, salat, frosne hindbær, delikatesse mad, bageriprodukter og drikkevand. Ofte er norovirus et problem på sygehuse, plejehjem og i institutioner. Sygdomsudbrud er også almindelige, hvor der indtages fælles måltider, som i kantiner og restaurationer.

/ritzau/

 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu