Mænd med penge og uddannelse får et langt liv

13. marts 2012 06:17 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Mænd med penge og uddannelse får et langt liv
Billede mangler

”Lykken er ikke gods eller guld” lyder det i den gamle danske sang af Charles Gandrup. Men en helt ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, viser, at det stadig er de rige og veluddannede, der lever længst.
 
AE har for Sundhedsstyrelsen analyseret tal fra Danmarks Statistik og analysen viser, at den sociale ulighed i sundhed er steget igennem de seneste 20 år.
 
Og forskellen er stor – specielt hos mændene.
I 2011 havde de rigeste mænd i Danmark en middellevetid, der var 10 år højere, end de fattige. Dermed kan en rig mand forvente at blive 82 år gammel.
 
”Det er foruroligende, for der har været et politisk ønske om at knække kurven, og tallene viser, at det ikke kun er de mest udsatte, men en relativt bred befolkningsgruppe, som lever kortere end nødvendigt”, siger specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen Niels Sandø til Politiken.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu