Mærsk-fond sælger aktier for 1,6 milliard kroner

25. marts 2013 16:50 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Mærsk-fond sælger aktier for 1,6 milliard kroner
Billede mangler

A.P. Møller – Mærsk oplpyser mandag, at A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Familiefond har solgt ud af aktierne i selskabet.

 

7.500 A-aktier og 35.835 B-aktier til en værdi på henholdsvis 272.250.000 kroner og 1.366.746.900 kroner er blevet solgt, oplyser selskabet i en såkaldt insidermeddelelse til fondsbørsen.

I alt har Mærsk-arvingernes familiefond altså afhændet aktier for godt 1,6 milliard kroner. Men der er en del mere på kistebunden. Ifølge det seneste årsregnskab fra A.P. Møller – Mærsk ejer Familiefonden 9,65 procent af aktierne og 13,53 procent af stemmerne i det børsnoterede selskab.

Langt den største aktionær er A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, som sidder på 41,22 procent af aktierne og 50,60 af indflydelsen i selskabet. Her ligger nøglen til familiens fortsatte indflydelse, mens Familiefonden på sigt bliver opløst, efterhånden som pengene skal udbetales til slægten efter skibsreder Arnold Peter Møller.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu