Magtkamp på vej i SF-ledelse når SF holder landsmøde

11. marts 2012 17:35 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Magtkamp på vej i SF-ledelse når SF holder landsmøde
Billede mangler

Meta Fuglsang eller Mattias Tesfaye.
En af dem vil formentlig blive ny næstformand i SF, når partiet holder landsmøde i april.
Til Politiken siger kilder i SF, at partiets to næstformandsposter skal skæres ned til kun en.
Tonni Hansen, der er en af to nuværende næstformand, genopstiller ikke, men det gør Meta Fuglsang, der er den anden.
Men hun får kamp til stregen af 31-årige Mattias Tesfaye, i dag faglig sekretær i 3F, der netop har offentliggjort, at han stiller op.
“Mit bidrag er min organisationserfaring fra 3F, og så kan jeg kan sætte en dagsorden i den politiske debat. Det vil jeg gerne være med til at understøtte som næstformand,” siger Mattias Tesfaye, der allerede har taget hul på sin valgkamp, til Politiken.
Han har allerede gjort sine mærkesager op, hvis det skulle lykkes ham at blive næstformand.
“Vi skal have forberedt det kommende kommunalvalg, hvor det er altafgørende for SF ikke at miste for meget terræn. Derudover skal vi styrke partiforeningerne og samarbejdet mellem ledelsen og dem. Og så skal vi udarbejde en mere markant SF-profil i regeringen, så vi ikke forsvinder helt i det samarbejde,” siger Mattias Tesfaye til Politiken.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu