Makkerpar vil sætte sig på magten i SF

13. april 2012 08:41 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Makkerpar vil sætte sig på magten i SF
Billede mangler

Et nyt makkerpar ser ud til at ville overtage næstformandsposten i SF.
Efter ugers spekulation og interne magtkampe melder Lejreborgmester Mette Touborg og Mattias Tesfaye nu ud, at de ønsker at påtage sig posten sammen, skriver Information.
SF’s landsmøde begynder i dag Kolding, og partiets nuværende næstformand, Meta Fuglsang, ser altså ud til at komme dårligt fra start.
“Det er landsledelsens valg, om der skal være en eller to næstformænd, og hvem det skal være. Som jeg har sagt fra begyndelsen, kan jeg samarbejde med både Meta og Mattias. Men Mattias og jeg har drøftet situationen, og hvis vi begge bliver valgt til landsledelsen, indstiller vi, at en god løsning på næstformandsdiskussionen kunne være os i fællesskab,” siger Mette Touborg til Information.
Mattias Tesfaye tilføjer, at makkerparret supplerer hinanden godt, fordi de har forskellige kompetencer.
“Mette vil være en rigtig god næstformand på grund af hendes kommunalpolitiske baggrund, hvor vi står foran et kommunalvalg, der er meget afgørende. Jeg har selv en del organisatorisk erfaring, hvor jeg har udviklet levende organisationer, hvor der bliver diskuteret politik. Vi vil blive et rigtig godt makkerpar,” siger Mattias Tesfaye til Information.
Den tidligere gruppeformand i SF, Steen Gade, har vender tommelfingrene opad for den nye konstellation, som han kalder et “drømmeteam”.
Kilde: Information

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu