Måling: Obama vil gennembanke Romney

6. februar 2012 14:21 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Måling: Obama vil gennembanke Romney
Billede mangler

En ny meningsmåling fra Washington Post kan afsløre en klar fordel til den nuværende amerikanske præsident, hvis han havde været på valg i dag.
Således ville han stå til at få halvdelen af amerikanernes krydser, og han ville være vinderen, hvis han skulle i direkte kamp med Mitt Romney.
Præsident Barack Obama har ikke stået så stærkt i meningsmålingerne, siden han i en kort overgang fik opbakning fra omkring 50 procent af vælgerne, efter terroristen Osama Bin Ladin blev fanget og slået ihjel af amerikanske tropper i maj måned sidste år.
Det er første gang i denne valgkamp, han fører over sin republikanske modstander, viser målingen. Til trods for, at præsidenten deler amerikanerne i spørgsmålet om landets økonomi, er han blevet belønnet af befolkningen for hans lederskab gennem krisen. Amerikanerne har simpelthen større tiltro til at Obama har mere forstand på de kæmpe økonomiske udfordringer, landet står overfor.
Romney, som fortsat fastholder sin fremstående position som republikanernes frontløber i det kommende præsidentvalg, vandt sikkert ved lørdagens primærvalg i staten Nevada.
Kilde: Washington Post

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu