Mancini erkender: Her har jeg fejlet

16. marts 2013 11:48 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Mancini erkender: Her har jeg fejlet
Billede mangler

Mancini burde simpelthen have hentet en defensiv forstærkning ind til truppen i januars transfervindue, mener italieneren, der har været hårdt ramt af, at anfører Vincent Kompany har været skadet i læggen og ikke har spillet siden 26. januar. I alt har den belgiske forsvarsspiller kun spillet 15 ligakampe i denne sæson.

 

– Vi har måske begået en fejl. Vi kendte til problemet (med Kompany, red.), og vi havde fire dage, indtil transfervinduet lukkede. Vi skulle nok have købt en forsvarsspiller mere – vi prøvede, siger Mancini.

– Men vi troede ikke, at han ville være ude i 45 dage. ‘Vinnie’ er begyndt at løbe, og vi håber og tror, at han bliver klar til Newcastle. Han begyndte at træne med os igen for fire dage siden, men har var træt, fordi han har arbejdet hårdt. Hans læg var træt, men det er ikke problematisk. Vi vil bare ikke risikere noget i øjeblikket.

Manchester City er i øjeblikket 12 point efter Manchester United i Premier League inden lørdagens kampe, hvor de begge spiller – City ude mod Everton kl. 13.45 og United hjemme mod Reading kl. 18.30.

De to Manchester-klubber møder hinanden den 6. april.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu