Mand anholdt efter Ikea-skud

10. maj 2012 00:15 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Mand anholdt efter Ikea-skud
Billede mangler

Mens familier shoppede badeforhæng, stole og reoler, blev der onsdag aften affyret et skud ved Ikea i Taastrup.
Ingen er dog blevet ramt, oplyser politiet.
Kort efter skudepisoden anholdt politiet en mand i krydset ved Snubbekorsvej og Sengeløsevej.
Skuddet blev affyret ved 18-tiden onsdag aften og siden har politiet været meget tilbageholdende med oplysninger.
– Der er blevet affyret et skud ved Ikea, og vi har anholdt en mand. Mere kan jeg ikke sige i øjeblikket, siger vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi, Michael Bundgaard.
Det er tredje gang på ligeså mange dage, at der bliver affyret skud i det storkøbenhavnske område.
Sent tirsdag aften blev der affyret skud på Ramsingvej i Valby. Efterfølgende fandt politiet syv patronhylstre i området, men kender onsdag aften stadig ikke baggrunden for skyderiet, hvor ingen blev ramt.
Og natten til tirsdag blev der skudt på Gunnekær i Rødovre .
Her blev to unge mænd på 17 og 18 år overfaldet af omkring fire personer, som var bevæbnet med et slagvåben og en kniv. Den 18-årige mand blev stukket i låret, mens hans kammerat fik et slag i baghovedet.
Efter overfaldet blev der affyret to til tre skud, men ingen blev ramt af kuglerne.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu