Mand anholdt for mordet på tunesisk oppositionspolitiker

25. februar 2013 22:59 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Mand anholdt for mordet på tunesisk oppositionspolitiker
Billede mangler

TUNESIEN: Politiet i Tunesien har anholdt en 31-årig mand for mordet på den venstreorienterede oppositionspolitiker Chokri Belaid, oplyser en sikkerhedskilde til Reuters mandag.

 

Den anholdte er ifølge kilden medlem af den radikale muslimske salafistbevægelse.

»Politiet har anholdt en salafist, som er mistænkt for at dræbe Belaid,« siger kilden til Reuters.

Drabet på oppositionspolitikeren Chokri Belaid, der blev skudt foran sit hjem 6. februar, har ført til voldsomme uroligheder i landet den seneste tid.

I fredags bad Tunesiens præsident, Monzef Marzouki, landets indenrigsminister, Ali Larayedh, om at overtage posten som premierminister og danne en ny regering.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu