Mand dræbt i trafikulykke på Stevns

21. januar 2013 17:30 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Mand dræbt i trafikulykke på Stevns
Arkivfoto: Colourbox.

Dødsulykken skete, da manden i bilen forsøgte at overhale en lastbil. Han nåede det formodentlig ikke i tide og ramte ifølge politiet en anden lastbil.

– Den mandlige bilist er død, muligvis identificeret, men det er ikke sikkert endnu. Chaufføren i lastbilen, som også blev ramt, er ikke kommet til skade, siger vagtchef Søren Danielsen fra Midt- og Vestsjællands Politi til Berlingske Nyhedsbureau.

Han oplyser endvidere, at ulykken har lukket et spor på Køgevej, men at vejen forventes fuldt farbar omkring klokken 18 mandag aften.

Ifølge politiet er man nu i gang med at undersøge ulykkesstedet yderligere.

– Der er en bilinspektør på vej til stedet for at fastlægge hændelsesforløbet, og vi er i gang med at tale med de personer, som har overværet det, siger Søren Danielsen.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu