Mand fundet død efter lejlighedsbrand i København

26. marts 2013 03:17 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Mand fundet død efter lejlighedsbrand i København

En mand er fundet død efter en brand i en lejlighed i Istedgade på Vesterbro mandag aften, oplyser Københavns Politi.

 

»Vi får en melding klokken 22.30 om, at brandvæsnet er på vej ud til en brand i en lejlighed på 3. sal, hvor flammerne står ud af vinduet. Vi sender straks en patrulje derhen, som får spærret området af. Brandvæsnets røgdykkere bringer så en mand ud af lejligheden, som bliver erklæret død på stedet,« fortæller vagtchef Mads Firlings.

Ifølge vagtchefen er der ikke noget, der tyder på, at der skulle stå en forbrydelse bag dødsfaldet.

Politiets brandteknikere skal gennemgå lejligheden tirsdag morgen for at fastslå, hvordan branden er opstået.

Samtidig skal en obduktion fastslå den omkomnes identitet.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu