Mand i livsfare efter sammenstød med gravemaskine

25. september 2012 10:35 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Mand i livsfare efter sammenstød med gravemaskine
Billede mangler

Tirsdag morgen skete en alvorlig ulykke på Vardevej ved Kibæk – en mand kørte frontalt ind i teleskoplæsser og er i livsfare.
 
Ulykken skete kort efter klokken 7 da teleskoplæsseren skulle dreje ud fra en sidevej til Vardevej. En ung mand kom kørende i personbil og kunne ikke undgå at ramme den store maskine. Ved ulykken blev manden klemt fast i sin bil.
 
Ifølge politiet er manden kommet alvorligt til skade og er i livsfare.
 
Han blev efter ulykken fløjet med helikopter til Aarhus Universitetshospital.
 
Politiet har tilkaldt en bilinspektør, der skal vurdere ulykken på stedet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu