Mand klemt ihjel under pillefyr

17. juli 2017 20:02 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

En 76-årig mand blev dræbt på stedet.

Mand klemt ihjel under pillefyr
En 76-årig mand blev mast til døde under et pillefyr. Foto: Colourbox.

I dag klokken 17.56 blev en 76-årig mand klemt ihjel under et pillefyr i Møldrup nord for Viborg.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

– Han er ved at flytte fyret med en donkraft, da det pludselig vælter ned over ham, oplyser Henrik Nielsen, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, til Newsbreak.dk.

Det vides ikke, hvorfor fyret pludselig væltede.

– Det er stort og han blev dræbt på stedet, siger Henrik Nielsen.

Manden arbejdede alene og blev fundet af pårørende, der tilkaldte hjælp – desværre for sent.

Ulykken skete på mandens adresse.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu