Mand med pulverfjæs anholdt

17. januar 2012 20:34 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Mand med pulverfjæs anholdt
Billede mangler

En mand ved navn Travis Williams blev onsdag i sidste uge anholdt for gadeuorden.
Williams råbte, skreg og forsøgte at slå andre gæster i indkøbscentret. Og da politiet kom, stillede han sig truende op og sagde på godt amerikansk engelsk: “Fuck you, motherfucker!”
Sådan står hændelsen beskrevet i Miami Politis rapport, og i beskrivelsen af den anholdte mand står der: “Afroamerikansk etnicitet, 175 cm, 74 kg, brune øjne, skaldet.”
Så langt, så godt. Men i feltet “Ar, tatoveringer og andre unikke kendetegn” står der: “Ingen synlige.”
Det kan undre lidt, eftersom den anholdte herres ansigt er næsten totalt tildækket af en form for pulver.
Du kan se en stor version af billedet her.
Det kuriøse billede er fundet af folkene bag Miami-bloggen Mugshots Friday.
Kilde: Miami New Times

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu