Mand med skarpladte våben fængslet

16. marts 2012 17:43 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Mand med skarpladte våben fængslet
Billede mangler

En 54-årig mand fra Gudme er torsdag blevet fængslet i fire uger efter, at Fyns Politi har fundet skarpladte våben hjemme hos ham.
Det skriver Fyens.dk.
Da politiet bankede på torsdag eftermiddag, fandt de både en salonriffel, en forladerriffel, et oversavet haglgevær, tre kilogram sort krudt, fem springknive og ti revolvere. Fire af dem var skarpladte.
Derfor blev manden sendt i grundlovsforhør fredag formiddag og varetægtsfængslet i fire uger frem til den 13. april.
“Ud fra den gode mængde våben vil jeg ikke mene, at det kan udelukkes, at det kan betyde, at andre er involveret,” sagde dommeren til fyens.dk.
På grund af politiets videre efterforskning blev dørene i retten lukket på anklagerens begæring efter, sigtelsen var blevet læst op.
“Der er yderligere fund, herunder en vest, der kan betyde, at andre er interesserede i de våben,” sagde anklager Rasmus Kongsted Jensen om, hvorfor han ønskede at lukke for grundlovsforhøret.
Politiet var på besøg hos 55 våbensamlere, som blev kontrolleret for, om de havde indberettet alle deres våben og om de opbevarede dem i et våbenskab, som loven foreskriver.
Otte opbevarede dele af deres samling uden for våbenskabet. Det kostede en bøde på mindst 3000 kroner. Og i 30 tilfælde blev der givet påtaler for ikke at have indleveret en liste over alle våben.
Kilde: fyens.dk

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu