Mand og kvinde dræbt i voldsom trafikulykke

27. februar 2013 08:47 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Mand og kvinde dræbt i voldsom trafikulykke
Billede mangler

To personer blev i nat dræbt ved en voldsom soloulykke  i Aarhus.

Ulykke skete på Strandvejen kort før klokken 01.41, hvor politiet fik anmeldelsen. En mand og en kvinde kom kørende i en bil i retning ud af byen, da det pludselig gik galt.

– Bilen laver et solouheld, den kører ind i et vejtræ, og begge de to personer – en mand og en kvinder, der begge er sidst i 30’erne –  bliver dræbt, fortæller Mogens Brøndum, der er kommunikationsansvarlig ved Østjyllands Politi.

På baggrund af tekniske undersøgelser af ulykkesstedet samt afhøring af vidner, formoder politiet, at høj fart og glat føre er årsag til ulykken. Alle pårørende til de dræbte er endnu ikke underrettet, og derfor vil politiet endnu ikke oplyse yderligere om ulykken.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu