Mand sigtet for års overgreb mod lille pige

22. februar 2012 13:34 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Mand sigtet for års overgreb mod lille pige
Billede mangler

I fem år skal en 49-årig mand have misbrugt en lille pige seksuelt.
Manden er fra Aabenraa, og han er nu sigtet for de seksuelle overgreb, oplyse Syd- og Sønderjyllands Politi.
“Han er sigtet for det, der hedder anden kønslig omgang end samleje med en pige, der nu er 14 år,” fortæller kommunikationsmedarbejder Helle Lundberg til Newspaq.
Og overgrebene har altså fundet sted i en lang årerække.
“Ifølge sigtelsen har det seksuelle misbrug fundet sted, fra pigen var seks år gammel til hun var 11 år gammel,” siger Lundberg.
Udover de seksuelle overgreb er den 49-årige sigtet for at have truet det lille barn til at tie stille om misbruget.
Manden blev fremstillet i grundlovsforhør klokken 11 ved retten i Sønderborg i dag, hvor han skal forholde sig til sigtelserne.
“Vi fremstiller med henblik på at få manden varetægtsfængslet. Så det er det, vi afventer, om dommeren er enig i, at der er grundlag for, som vi har bedt om,” fortæller Helle Lundberg.
Politiet har anmodet om lukkede døre ved grundlovsforhøret, hvorfor det stadigt er sparsomt med information i sagen. Det vides ikke, hvornår grundlovsforhøret er slut.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu