Mand sigtet for drabsforsøg på kæreste

16. marts 2013 11:38 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Mand sigtet for drabsforsøg på kæreste
Billede mangler

En 43-årig mand bliver lørdag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Aarhus. Her vil Østjyllands Politi forsøge at få ham varetægtsfængslet, da man mener, at han har forsøgt at dræbe sin 41-årige kæreste.

 

Politiet fik kort efter midnat natten til lørdag således en anmeldelse om husspektakler på en adresse i Risskov, og da betjente nåede frem, fandt de den stærkt forslåede kvinde, som tilsyneladende var blevet slået af sin kæreste.

Da politiet samtidig konstaterede kvælningsmærker på kvindens hals og blodudtrækninger i hendes øjne, blev manden anholdt og sigtet for drabsforsøg.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu