Voldsomt hjemmerøveri: Mand slået i hovedet med koben

4. april 2013 10:09 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Voldsomt hjemmerøveri: Mand slået i hovedet med koben

En mand fra Sakskøbing overraskede onsdag aften en indbrudstyv i sit hjem. Tyven gik til angreb på manden, og slog ham i hovedet med et koben, skriver bt.dk.

 

Den 47-årige mand blev indlagt på Rigshospitalet med alvorlig skader i hovedet.

Ifølge folketidende.dk begyndte episoden, da han kom hjem ved ni-tiden onsdag aften. Her opdagede han, at der var lys i huset, og da han overraskede indbrudstyven i et af værelserne, røg de to i totterne på hinanden. Efter at have slået husejeren med kobenet flygtede indbrudstyven fra stedet.

Gerningsmanden beskrives som en dansk mand på mellem 20 og 25 år. Han er 180 cm høj, almindelig af bygning og har mørkeblond hår med almindelig frisure.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu