Mand stak ild til sig selv i Roms lufthavn

14. februar 2013 13:06 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Mand stak ild til sig selv i Roms lufthavn
Billede mangler

ITALIEN: Passagerne i Fiumicino Lufthavn i den italienske hovedstad Rom er torsdag blevet evakueret, efter at en mand satte ild til sig selv på et toldkontor i lufthavnen.

 

Passagererne i terminal tre blev evakueret omkring klokken 10.40, skriver Sky News.

En 18-årig mand fra Elfenbenskysten er blevet kørt på hospitalet med alvorlige forbrændinger, mens en betjent, der slukkede flammerne, har fået brandskader på armen.

Det lokale politi oplyser ifølge Sky News, at den unge mand overhældte sig selv med brændstof og satte ild til sig selv med en lighter, efter at være blevet udvist af støvlelandet.

Sky News’ journalist Beth Fairweather var tilfældigvis til stede i lufthavnen. Hun siger:

»Der var et glimt af orange lys, og vi kunne høre en person jamre. En masse bølgende røg bredte sig ud over lufthavnen, og vi blev evakueret uden for.«

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu