Mand Truede ung kvinde til sex med pistol

22. oktober 2012 16:32 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Mand Truede ung kvinde til sex med pistol
Billede mangler

30-årig mand, der mistænkes for at true unge kvinde med pistol, fængslet i tre dage.
 
– Hvis du ikke slapper af, slår jeg dig ihjel.
 
Sådan sagde en mistænkt voldtægtsmand ifølge sigtelsen fra Københavns Politi, da han natten til søndag truede en 20-årig kvinde med en revolver til seksuel samkvem i kvindens seng på Amager.
 
Det kom frem ved grundlovsforhøret mandag, hvor den 30-årige mistænkte mand nægtede sig skyldig. En dommer valgte dog at forlænge anholdelsen med tre dage.
 
Ifølge sigtelsen pressede manden også sin hånd mod kvindes hals. Da han forsøgte at gennemføre et samleje med kvinden, stoppede han brat, da hun fortalte, at hun havde kønssygdommen herpes.
 
Det er blandt andet den forurettede kvindes præcise beskrivelse af gerningsmanden, der førte til anholdelsen, oplyste den centrale efterforskningsleder hos Københavns Politi tidligere.
 
Ifølge Ekstra Bladet bor den anholdte nogle etager under den forurettede, som netop var flyttet ind i lejligheden. Det er uvist, hvordan gerningsmanden har fået adgang til kvindens lejlighed.
 
Efter sigtelsen blev læst op, valgte dommeren at lukke dørene. Politiet har derfor ikke yderligere oplysninger i sagen.
 
Om tre dage skal politiets beviser mod den 30-årig igennem vurderes af en dommer.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu