Mandela er udskrevet fra hospitalet

10. marts 2013 18:48 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Mandela er udskrevet fra hospitalet
Billede mangler

SYDAFRIKA: Den tidligere sydafrikanske præsident, Nelson Mandela, er atter udskrevet fra det hospital i hjemlandet, hvor han blev indlagt lørdag. Det oplyser landets regering ifølge Reuters.

 

»Lægerne er færdige med deres undersøgelser. Han har det godt, og lægerne vil fortsat overvåge hans helbred«, oplyser regeringen i en pressemeddelelse.

Ifølge regeringen var Mandela på hospitalet i forbindelse med en række rutineundersøgelser, og en talsmand for præsident Jacob Zuma har udtalt, at der ikke er grund til panik.

I slutningen af 2012 var den sydafrikanske folkehelt også indlagt for galdesten og en infektion i lungerne, men han kom sig, og blev udskrevet 2. juledag.

Den 94-årige Nelson Mandela har vundet Nobels Fredspris for sin kamp mod apartheidstyret, der også kostede ham 27 år bag tremmer. 18 af dem blev afsonet i det berygtede fængsel på Robben Island ved Cape Towns kyst.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu