Mandela i bedring efter behandling for lungebetændelse

31. marts 2013 04:28 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Mandela i bedring efter behandling for lungebetændelse

SYDAFRIKA: Nelson Mandela er i bedring efter behandling for lungebetændelse og trækker nu vejret uden besvær, skriver AFP.

 

Den 94-årige tidligere sydafrikanske præsident blev indlagt onsdag for det, der lørdag viste sig at være endnu en omgang lungebetændelse. Det er tredje gang på fire måneder, at Mandela er indlagt.

Lægerne har drænet en væskeophobning fra lungerne, som havde forårsaget lungebetændelsen.

»Det betyder, at han nu kan trække vejret igen uden besvær,« lyder det i en erklæring fra præsident Jacob Zuma.

»Det er et godt tegn. Det er opmuntrende. Men som jeg bliver ved med at minde om…han er 94 år gammel,« sagde Zumas talsmand Mac Maharaj til eNCA television news.

Heldbredsproblemerne har fået mange sydafrikanere til at bede for Mandela. Samtidig må befolkningen efterhånden begynde at affinde sig med tanken om, at den højtelskede tidligere leder ikke lever evigt.

Det er ingen oplysninger om, hvor længe Mandela skal blive på hospitalet.

Næsten 20 år efter han kom til magten, er Nelson Mandela som arkitekt bag den fredelige overgang til demokrati og landets første sorte præsident stadig en forenende figur for en befolkning, der stadig er splittet af racespændinger og ulighed.

Nelson Mandela blev i 1990 løsladt efter 27 år i fængslet, hvor han afsonede en dom for at have forsøgt at vælte apartheid-styret i Sydafrika.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu