Mange arvinger kan få skat retur

1. marts 2013 18:11 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Mange arvinger kan få skat retur
Arkivfoto.

En ny afgørelse fra Landsskatteretten betyder, at en del arvinger kan få penge retur fra større dødsboer, der er behandlet efter 2009.

 

En stor gruppe danskere, som har fået behandlet et dødsbo gennem de senere år, kan måske få penge tilbage fra skattevæsenet. Det drejer sig om dødsboer efter en gift person med fælleseje, hvis formuen i dødsboet ved boets afslutning var mindre end 2.595.100 kroner, men hvor boets formue sammenlagt med en længstlevende ægtefælles fællesejeformue var større end 2.595.100 kroner. Er dødsboet blevet skiftet, og har boet betalt skat af indkomst i boet, har boet en ret – og dermed arvingerne til at søge skatten betalt tilbage.

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen, der er et af Danmarks førende advokatfirmaer inden for skatteproces, har vundet en principiel skattesag ved Landsskatteretten om skat af dødsboers indtægter. Kendelsen har medført, at Skat har måttet ændre sin praksis på dette område, hvilket også betyder, at mange arvinger kan få den skat retur, som aldrig skulle have været betalt, fortæller advokat Susan Fürst fra Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen.

Skat har administreret reglerne i strid med lovens ordlyd siden 1978, men det er alene boer fra og med 2009, der kan genoptages med henblik på at søge skatten tilbagebetalt. Selv om Skat altså ikke har været berettiget til disse opkrævninger, skal tilbagesøgningen foregå på borgerens eget initiativ, og det er derfor vigtigt, at borgerne får kendskab til, at de har den ret.

Susan Fürst forklarer, at hvis dødsboet er skattefritaget, skal der ikke betales skat af boets indtægter i boperioden, der løber fra og med dagen efter dødsfaldet og frem til skæringsdagen i boopgørelsen, herunder af kapitalgevinster, som konstateres ved udlodning til arvingerne eller ved boets salg af aktiver til en fremmed.

»Men en del af de allerede afsluttede dødsboer kan som følge af den nye skattepraksis vise sig at være skattefritaget, selv om de er blevet behandlet som skattepligtige. De bør overveje at søge boets skattebehandling genoptaget med henblik på at søge den for meget betalte skat tilbage,« siger Susan Fürst.

Det forholder sig imidlertid sådan, at en arving ikke har såkaldt partsstatus i forhold til genoptagelses af skattesager, og der skal derfor først søges om genoptagelse af dødsboet i skifteretten, hvilket kan vise sig at være en besværlig proces. Ydermere er der frister for genoptagelsessager, og således udløber fristen for den skatteretlige genoptagelse af boer fra 2009 den 11. juni i år.

De skattepligtige indtægter i et bo kan eksempelvis være renteindtægter, gevinster fra salg af aktier, kursgevinster på obligationer, gevinster ved salg af udlejningsejendomme, herunder forældrekøb, eller anden kapitalindkomst. Disse indtægter beskattes som hovedregel med 50 procent – som er noget andet end boafgift/arveafgift, der som hovedregel også skal betales, og som er på 15 procent, når børn arver deres forældre.

Men der skal altså kun betales dødsboskat, når selve dødsboets samlede formue overstiger 2.595.100 kroner. Er boet under denne grænse, beskattes indtægterne ikke. Et skifte sidestilles med et salg. Det betyder f.eks. at hvis en af arvingerne i et skattepligtigt bo arver en ejendom, hvor der er en ikke realiseret avance, så udløses den beskatning, selv om der altså ikke har fundet et salg sted. Er boet skattefritaget, kommer avancen imidlertid ikke til betaling.

Det nye er, at Skat fremover vil administrere dødsboskatteloven således, at det alene er størrelsen af afdødes såkaldte boslod, populært forklaret som halvdelen af ægtefællernes samlede nettofællesejeformue – der er afgørende for, om et bo er skattefritaget eller ej, mens Skat tidligere tog udgangspunkt i begge ægtefællers samlede nettofællesejeformue, altså talte længstlevendes boslod med ved vurderingen af, om der skulle betales dødsboskat eller ej.

Det betyder, at ægtefællernes samlede fællesejeaktiver og nettofællesformue fremover skal overstige 5.190.200 kroner for, at boet efter førstafdøde bliver skattepligtigt.

Advokat Bodil Christiansen fra advokatfirmaet Tommy V. Christiansen kalder dommen for »banebrydende,« fordi den ændrer skattevæsenets forkerte praksis gennem mange år. Hvor mange, der kan få glæde af den nye afgørelse, ved Bodil Christiansen ikke, men hun skønner at der let kan være tale om flere hundrede, især omkring København og i Nordsjælland, hvor mange alene på grund af boligprisernes højde let kan have formuer på mellem 2,5 til fem mio. kr.

Den ny praksis har som nævnt alene betydning for de sager, hvor afdøde var gift, og ægtefællerne havde fællesejeformue. Havde afdøde også særeje, kan den ændrede praksis stadig have betydning, fordi der i dag er mange, som har formueordninger med en blanding af fælleseje og særeje.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu