Mange japanere dræbt under snerydning

2. februar 2012 15:47 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Mange japanere dræbt under snerydning
Billede mangler

En række personer er på uhyggelig vis bogstaveligt talt blevet begravet i sne.
I det nordlige Japan er mere end 40 personer omkommet, da de kæmpede med at fjerne sne fra veje og tage.
Yderligere syv er omkommet af at blive ramt af sne, der er faldet ned fra tage, og fire er blevet begravet i laviner.
Det skriver The Telegraph i dag.
Dermed har vinterens vejr i Japan nu kostet 55 mennesker livet.
Der er tale om den værste snestorm i seks år, som nu har begravet det nordlige Japan i tre meter sne.
Ud over at være skyld i det høje antal omkomne, har sneen lagt sig tungt over infrastrukturen. En stor stålbro er blandt andet kollapset under snemasserne, skriver International Business Times.
Der er dog ingen opklaring på vej, og Japans Meteorologiske Institut lover kun mere sne de næste dage.
Det er ikke kun i Japan, at vinteren har fatale konsekvenser. I Østeuropa er en del især hjemløse frosset ihjel pga. kuldegrader i bl.a. Ukraine og Polen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu