Mangeårig nyhedsvært stopper

5. januar 2013 08:02 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Mangeårig nyhedsvært stopper
Billede mangler

Trine Panum Kjeldsen forlader TV 2 Nyhederne. Fremover skal hun udelukkende lave kriminalprogrammer.
 BNB Af: Kenan Seeberg
 
Efter 16 år som nyhedsvært stopper Trine Panum Kjeldsen på TV 2 Nyhederne allerede fra næste måned. Det skriver bt.dk.
 
TV2 angiver »omstruktureringer« som årsagen til, at den populære studievært nu er droppet fra TV-stationens nyhedsprogrammer.
 
Selv kalder den 41-årige studievært jobskiftet positivt, fordi hun nu får mere tid til sine børn.
 
– Jeg vil gerne gå ned i tid. Jeg har tre børn, og har jo altid haft skiftende arbejdstider. Så det har indimellem været svært at få tingene til at hænge sammen, så det er positivt, siger Trine Panum Kjeldsen, der dog stadig vil kunne ses på skærmen.
 
Hun skal fortsat lave »Station 2 Efterlyst« på TV 2, hvor hun fortsætter som vært og redaktør.
Selv om hun angiveligt glæder sig til at gå ned i tid, siger hun dog, at savnet af kollegerne på Nyhederne vil blive mærkbart.
 
.- Samarbejdet med kollegerne og det at være en del af et nyhedsteam, det kommer jeg til at savne meget. Ikke mange får lov at blive på TV 2 Nyhederne så længe, og jeg har været glad for det, siger Trine Panum, der har været vært på TV-stationens nyhedsprogrammer siden 1996.
 
TV 2 Nyhederne skiller sig også af med en anden veteran, Per Christiansen, der skal være vært på kanalens nye vejrudsendelser.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu