Margrete Auken genopstiller til Europa-Parlamentet

20. marts 2013 17:35 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Margrete Auken genopstiller til Europa-Parlamentet
Billede mangler

Flere prominente SFere har i det seneste døgn vendt partiet ryggen, men Margrete Auken har ikke tænkt sig af følge i fodsporene på de nu tidligere SFere. Således oplyser den 68-årige politiker, at hun genopstiller til Europa-Parlamentet, når der er valg næste år. Det skriver netavisen Altinget.dk.

 

Beslutningen om at blive kommer, efter at politisk ordfører Jesper Petersen, europaparlamentariker Emilie Turunen og tidligere SF-folketingsmedlem Nanna Westerby alle har meddelt, at de forlader SF til fordel for Socialdemokraterne.

»Efter Jespers (Petersen, red.) udmelding i går (tirsdag, red.) tænkte jeg, at nu var der brug for at få de gode historier ud. Der er jo mange af os, der har det aldeles udmærket både med vores arbejde i regeringen og for mit vedkommende med mit arbejde i Parlamentet,« siger hun til Altinget.dk.

Det er ikke tilfældigt, at meldingen fra Auken falder netop nu, siger hun. Det skal ses som et skulderklap til partiet.

»Vi er altså en hel del som stadig kan se projektet for os og som også kan se, hvor vi kan arbejde bedst muligt for det,« siger hun.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu