Marine-soldat dræbte fra hus til hus

11. marts 2012 15:40 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Marine-soldat dræbte fra hus til hus
Billede mangler

Efter at have forladt sin base i Kandahar gik en amerikansk soldat søndag morgen amok og skød 16 civile afghanere.
Marinesoldaten gik med sin riffel fra hus til hus og skød beboerne i en nærliggende landsby – næsten allesammen kvinder og børn.
Det skriver L.A. Times på baggrund af beretninger fra afghanske embedsmænd, der har været på drabsstedet.
Nato bekræfter, at soldaten bliver tilbageholdt, og at der er et “uspecificeret” antal ofre.
Ifølge britiske BBC var drabsmanden underofficer og gjorde tjeneste ved de amerikanske specialstyrker, der træner det afghanske politi.
Massakren er formentlig den værste enkeltstående uhyrlighed, som en enkelt soldat har begået under den ti år lange krig, og kan yderligere vende en meget ophidset stemning i befolkningen imod de vestlige styrker.
“Vi har jo lige oplevet koranafbrændinger, som har gjort afghanerne meget vrede. Og det her er en ekstra situation, som kommer oveni. Man må forvente, at nogle vil have hævn over de vestlige soldater, og går til angreb. Så vi er inde i en ond spiral,” siger leder af Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet Helle Lykke Nielsen til Newspaq.
Taleban har allerede fordømt massakren som et “folkedrab”.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu