Massakre-soldat så vens ben sprængt af

16. marts 2012 07:53 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Massakre-soldat så vens ben sprængt af
Billede mangler

Nye oplysninger tyder på, at soldaten, der i weekenden slagtede 16 uskyldige afghanere, ikke var helt ved sine fulde fem.
Dagen forinden havde den 38-årige familiefar nemlig set sin ven få sprængt benene af, mens han stod ved siden af.
Og det var angiveligt dråben, der fik soldaten til at gå amok i blodrus, skriver Associated Press.
“Vi har fået oplyst, at en person på den lille base, han var udstationeret på, var blevet alvorligt skadet dagen før den påståede hændelse – alvorligt skadet, og det påvirkede alle de soldater,” siger soldatens advokat, John Henry Browne, til Associated Press.
Soldaten var angiveligt også påvirket af alkohol under den blodige hændelse.
Forud for massakren havde han været på sin fjerde kampmission, tre gange i Irak, hvor han var blevet såret to gange. Manden havde tilsyneladende også problemer på hjemfronten.
Kilde: Associated Press

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu