Masseslagsmål i Aarhus: 38-årig russer sigtes for brand-mordforsøg

9. januar 2012 11:33 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Masseslagsmål i Aarhus: 38-årig russer sigtes for brand-mordforsøg
Billede mangler

Østjyllands Politi sigter en 38-årig mand for forsøg på manddrab i sagen om en 43-årig russisk mand, der i går gik op i flammer.
 
Angiveligt kender gerningsmanden og offeret hinanden, da de spiller musik sammen og begge har russisk baggrund, oplyser politiet.
 
Den 43-årige mand kæmper lige nu stadig for sit liv, og politiet har ikke haft mulighed for at afhøre ham på grund af hans kvæstelser.
 
Angiveligt skete overfaldet efter en fejring af den netop overståede russiske jul.
 
“De fire russere har fejret noget russisk jul, og da de mødes om eftermiddagen, tager sigtede en spand med benzin frem, og hælder det ud over dem alle tre og antænder det umiddelbart bagefter, hvorved den ene går op i flammer,” siger Claus Danø, efterforskningsleder ved Østjyllandspoliti til Newspaq.
 
De to andre personer har kun fået overfladiske skrammer, angiveligt efter de har forsøgt at slukke flammerne på deres vens krop.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu