Massevoldtægt på hotel: Fem mænd anholdt

9. februar 2013 15:16 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Massevoldtægt på hotel: Fem mænd anholdt
Billede mangler

Sydøstjyllands Politi har tilbageholdt fem mænd i forbindelse med en anmeldt massevoldtægt på et hotel i Vejle. Ifølge Vejle amts folkeblad er der tale om Hotel Scandic i Vejle.

En 19-årig ung kvinde anmeldte selv tidligt lørdag morgen, at hun natten til i dag har været udsat for en massevoldtægt begået af flere mænd på det pågældende hotel.

– Vi efterforsker sagen intenst, og jeg kan oplyse, at der er tilbageholdt fem mænd, siger Henrik Petersen, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, til bt.dk.

– Nu skal vi finde ud af, hvad der er op og ned i den her sag, siger vagtchefen.

Den unge kvinder er lørdag til undersøgelser på en retsmedicinsk afdeling. Alle de tilbageholdte mænd er først i tyverne og tre af dem er fra Aarhus-åmrådet, en fra Vejle og en enkelt fra Rødovre. Alle fem mænd har været indkvarteret på hotellet.

Politiet vil lørdag tage stilling til om mændene skal fremstilles i grundlovsforhør.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu