Matchvinder Makienok: Fantastisk sejr

7. april 2013 19:37 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Matchvinder Makienok: Fantastisk sejr
Billede mangler

Med en sejr på 1-0 over Randers er Brøndby nu oppe på 9. pladsen med tre point ned til nedrykningsstregen. Det var Brøndbys anden sejr i træk, og lige som i sidste weekend mod AGF stod Simon Makienok for sejrsmålet.

– Det føles fantastisk. Sidste kamp var surrealistisk at vinde på den måde. Nu skulle vi bevise, at vi kunne bruge den sejr til noget og bygge videre på den. Sejren føles lige så fantastisk kom sidst, sagde han efter kampen til Canal 9.

Opskriften på sejren skal ifølge den høje angriber findes i en meget bedre defensiv og et Brøndby-hold, der spiller bolden mere rundt frem for at sparke langt. 

– Vi spiller godt defensivt. De har lidt muligheder, men det er mest udefra, og så synes jeg, vi spiller rigtig godt defensivt. Vi skaber selv nogle gode chancer og spiller bedre fodbold. Vi spiller bolden lidt mere i stedet for bare at sparke, så vi spiller en god kamp i dag, siger han.

Simon Makienok har døjet med en forstrækning i baglåret op til kampen og måtte lade sig udskifte lige efter sin scoring. Han forsikrer dog, at skaden ikke er alvorlig.

– Nej det var derfor, vi valgte at trække spillet. Jeg fik en lille forstrækning i sidste uge og har ikke trænet med de sidste to dage op til kampen. Men jeg følte mig fint tilfreds op til kampen. I første halvleg får jeg en lille forstrækning og sagde, at jeg kunne spille ti minutter i anden halvleg, men det var så også nok, sluttede en smilende Makienok. 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu