Medie: Ikea-chokolade indeholdt tarmbakterier

5. marts 2013 08:56 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Medie: Ikea-chokolade indeholdt tarmbakterier
Billede mangler

KINA: I sidste uge kunne flere lande konstatere fund af hestekød i Ikeas populære kødboller, men nu har et stormagasin i den kinetiske by Shanghai fundet noget overraskende indhold af en helt anden kaliber. Ifølge flere svenske medier skriver avisen Shanghai Daily, at der er fundet tarmbakterier i næsten to ton chokoladebarer, som er importeret fra den svenske møbelgigant Ikea. Det skriver bt.dk.

 

»Det er vigtigt, at produkter, som kan indeholde bakterier, ikke kommer ud til vores kunder,« siger Ylva Magnusson, PR Manager hos IKEA koncernen til avisen.

Det drejer sig om 1,87 ton chokoladebarer med mandler, som er blevet importeret fra Sverige i januar 2013. Her fandt de kinetiske myndigheder, som kontrollerer importerede fødevarer, store mængder af colibakterier. Coliforme bakterier lever primært i tarmene af varmblodede dyr og kommer ud i deres afføring.

Ylva Magnusson fortæller, at chokoladebarerne nu er blevet fjernet fra hylderne.

»Sikkerhed af vores produkter er en topprioritet,« siger Ylva Magnusson.

De kinetiske myndigheder fandt desuden fødevarer, der indeholdt tungmetaller og andre forbudte stoffer.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu