Meningsmåling: Helle Thorning når ny bundrekord

11. marts 2012 19:27 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Meningsmåling: Helle Thorning når ny bundrekord
Billede mangler

Statsminister Helle Thorning-Schmidt er ganske givet glad for, at der ikke lurer et folketingsvalg lige rundt om hjørnet. For gjorde der det stod hendes parti til ”kun” at få 18,5 procent af vælgernes stemmer.
 
Det viser en helt ny meningsmåling lavet af Voxmeter for Ritzaus Bureau. Målingen giver samtidig Venstre mandater nok til at sikre et solidt borgerligt flertal på 98 ud af de 179 mandater i Folketinget.
 
Socialdemokraternes nedtur lyder i mandattal på minus 11 mandater set i forhold til valget i september sidste år. Kun 33 pladser får S i målingen, der også giver en mindre tilbagegang for Det Radikale Venstre.
SF’s vælgertilslutning er også markant. Hvis der var folketingsvalg nu viser Voxmeters meningsmåling, at Villy Søvndal mister fire mandater til partiet, der med 6,6 procent af stemmerne får 12 pladser i Folketinget. Samtidig stormer Enhedslisten frem til 9,2 procent og får 16 mandater.
 
Den borgerlige fremgang skal findes hos Venstre, der med 33,6 procent af stemmerne ville få 59 mandater. Det er 12 flere end ved seneste folketingsvalg.
Også Dansk Folkeparti vinder terræn og får 13,5 procent af stemmerne.
 
’Hos Liberal Alliance er der status quo med ni mandater – det samme som ved sidste valg.
 
For De Konservative ser det imidlertid stadig sort ud. 3,6 procent af vælgerne ville sætte deres kryds ved liste C – det giver seks mandater.
 
Meningsmålingen har ifølge Voxmeter en maksimal usikkerhed på +/- 2,9 procentpoint.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu