Mern-børn spiste toiletpapir for at tage sult

5. januar 2012 21:01 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Mern-børn spiste toiletpapir for at tage sult
Billede mangler

Både vandslanger og elektriske hegn er angiveligt blevet brugt som afstraffelsesmetoder mod plejebørnene fra Mern.
Det berettede et af de ni plejebørn om i retten i dag.
“Jeg kan huske, at han står i hjørnet med en vandslange og spuler os til med koldt vand. Derefter bliver vi sendt ud i gården, hvor vi skal løbe rundt med bare tæer,” fortalte den 23-årige kvinde i retten torsdag ifølge Berlingske.
To tidligere plejeforældre var i dag på anklagebænken tiltalt for at have vanrøgtet, frihedsberøvet og udøvet vold mod i alt ni plejebørn i gennem to årtier.
Det første plejebarn vidnede i dag i sagen og fortalte omomfattende omsorgsvigt.
“Min storebror og jeg har spist tandpasta og toiletpapir, når vi blev sultne. Min storebror har sikkert tænkt, at det var fibre i det. Vi blev enige om, at hvis vi lagde papiret ind i munden et stykke tid, så var det ikke så ubehageligt at sluge,” fortalte den 23-årige kvinde i retten torsdag ifølge Berlingske.
Begge forældre nægter sig skyldige i de tyve anklager.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu