Messi kan misse returopgør – Mascherano ude i seks uger

2. april 2013 23:48 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Messi kan misse returopgør - Mascherano ude i seks uger
Billede mangler

Det franske hjemmehold udlignede i kampens absolutte døende sekunder i kvartfinale-opgøret i Champions League, og som om det ikke var skidt i sig selv for Barcelona, så måtte flere af holdets spillere i løbet af kampen gå fra banen skadet.

 

Det ene var stjernen, Lionel Messi. Han tog sig til det højre baglår og udtrykte en skærende grimasse i ansigtet. Han kunne ikke spille videre. I første halvlegs to sidste minutter stod han helt stille ved sidelinjen og ventede på dommerens pausefløjt.

Da anden halvleg blev fløjtet op, var han blevet i omklædningsrummet til behandling. Selvsagt er Barcelona og deres fans bekymret for argentineren, som får stillet en præcis diagnose onsdag formiddag.

De første meldinger går dog på, at der er tale om en forstrækning, som meget vel kan holde ham ude i et par uger. Det vil betyde, at Messi ville misse returopgøret mod Paris Saint-Germain næste onsdag.

Værre stod det dog til med Javier Mascherano, der blev båret fra banen fem minutter før tid. Meldingerne her lyder markant mere dystre. Et vrid i knæet forårsagede et ødelagt ledbånd, hvilket holder ham ude i cirka seks uger. Det skriver flere spanske journalister på deres Twitter-profil.

Dermed er Barcelonas forsvar efterhånden hårdt ramt til returopgøret, hvor også Puyol og Adriano lider af skader, mens Marc Bartra og Eric Abidal mangler kampform.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu