Messi og Barca klarede den med hiv og sving

10. april 2013 22:50 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Messi og Barca klarede den med hiv og sving
Billede mangler

Lionel Messis betydning for FC Barcelona er kolossal. Intet nyt i det. Men selv de holdkammerater, der inden returopgøret mod Pars St. Germain forsøgte at puste ro og afklaring ind i truppen, må have været rystede over, hvor lidt et af fodboldhistoriens bedste mandskaber formåede at udrette uden den argentinske troldmand i startelleveren.

Boldbesiddelse var der masser af til værterne i de første 45 minutter. Tika taka. Nipse nipse. Og så en hel masse ingenting og spilfyld.

Til trods for at have bolden i egne rækker 62 procent af tiden i 1. halvleg, leverede Barcelona en afslutning på et frispark af Iniesta. Rystende lidt for et hold, som normalt producerer masser af chancer i åbent spil, men som skulle helt hen til 61. minut, inden Dani Alves høvlede en stor chance op mod den catalanske nattehimmel.

På det tidspunkt stod Lionel Messi og trippede på sidelinien. Og Barcelona tilstand var allerede her alarmerende eftersom Fabio Pastore havde bragt PSG foran på en smuk friløber iscenesat af Zlatan Ibrahimovic.

Det lignede et zlatanisk mesterværk. Og føringen var fuldt fortjent eftersom PSG var skarpere og mere direkte i alle deres aktioner overfor et Barca-kollektiv, der skreg efter ro og stabilitet i den bageste kæde, som når Carlos Puyol eller den skadede erstatning Javier Mascherano er defensive omdrejningspunkter.

Ni minutter tog det, før Messi havde sat sit afgørende aftryk på en kamp, Barcelona så ud til at skulle tabe. Måske kun med en halv fod i Pedros udlignende mål, men nok så meget ved bare at være der. Som trussel, som spilstation, som idébank og som….Messi.

– Messi er fundamental for os. Han er uerstattelig, både for hvad han gør og hvad han repræsenterer, lød det fra Iniesta inden mødet med PSG.

Den erkendelse blev der sat en tyk streg under.

Defensivt var Barcelona en sårbar størrelse kampen igennem med Dani Alves i et rent ud sagt elendigt spillehumør og Jordi Alba som endnu et ømt punkt. Det udnyttede Zlatan Ibrahimovic til at divertere både Lucas og Lavezzi med oplagte scoringsmuligheder, som kunne have grundlagt en vaskeægte sensation.

Fra langt hen ad vejen at have lignet en favorit til at vinde Champions League, er Barcelona i nuværende forfatning ikke en voldsomt skræmmende modstander. De er gode, også langt over gennemsnittet for den europæiske top. Og hvis Messi blive sine skadesproblemer kvit, kan han sammen med den hjemvendte træner Tito Vilanova stadig sørge for et kvalitetsløft. Men med hold som barske Bayern München, rivalerne fra Real Madrid og Dortmunds djævelske kampgejst i bowlen til semifinalelodtrækningen fredag, er Barcelona her og nu ikke nogen skrækmodstander.

Det hold, som i sæsonens første halvdel udstrålede den nyere fodboldhistories mest overskudsagtige uigennemtrængelighed, som var et studie i pif-paf-puf tryllerier, intelligent småspil og det arbejdsmaniske genpres, er nu en helt anden og langt mere håndterbar størrelse.

Lionel Messi kan stadig gøre en stor forskel. Nu mere end nogensinde, fristes man til at sige. For store del af holdet lider under dumme koncentrationssvigt og et totalt fravær af kynisme. Ellers ville så massiv en boldbesiddelse ikke udmønte sig i så lidt. Overfor et blasert hjemmepublikum, der vanen tro agerede som der havde været valium i både tapas og rødvin inden entréen på Camp Nou.

Det skulle jo nok gå, skulle det. Med eller uden Messi. Det gjorde det. men det holdt hårdere end hårdt. Og det havde faktisk været Zlatans fortjent og vildt charmerende, hvis udfaldet var tippet til fordel for nyrige Paris st Germain, inden Barcelona sikrede sig sjette CL-semifinale på stribe. Imponerende på papiret. I praksis en neglebidende nerveflænser.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu