Mette Frederiksen: OK at højtuddannede skal feje gader

9. september 2012 18:02 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Mette Frederiksen: OK at højtuddannede skal feje gader
Billede mangler

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen ser ingen problemer i at højtuddannede ældre sættes til at feje gader under senirojobordningen.
 
– Det giver god mening, at man først og fremmest afdækker, om man kan finde et job, som passer bedst til den enkelte, siger Mette Frederiksen til DR Nyhederne inden hun tilføjer:
– Kan man ikke det, så synes jeg – både som socialdemokrat og beskæftigelsesminister – at det vigtigst er, om man har et arbejde, og ikke hvad for et arbejde, man har.
 
Mette Frederiksens kommentar falder efter fagforbundet Prosa har indbragt en prøvesag for Beskæftigelsesankenævnet imod Fanø Kommune om en kvindelig grafiker, der er blevet sat til at feje gader.
 
Seniorjob blev indført i 2008 og fungerer som en jobgaranti.
 
Er man med i efterlønsordningen, og bliver man opsagt mindre end fem år før efterlønsalderen, har man ret til et kommunalt job til overenskomstmæssig løn, så snart dagpengeperioden udløber.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu