Michael Laudrup og Swansea forhandler

10. juni 2012 08:21 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Michael Laudrup og Swansea forhandler
Billede mangler

Michael Laudrup tæt på managerjob i Premier League-klubben Swansea, der i denne sæson sluttede som nummer 11.
 
Den engelske Premier League-klub Swansea kan meget vel blive næste stop for Michael Laudrup, der for lidt mere end ni måneder siden smækkede døren i til jobbet som cheftræner for Mallorca.
 
Ifølge tipsbladet.dk forhandler den danske fodboldlegende intenst med Swanseas bestyrelsesformand Huw Jenkins, der angiveligt skulle have Michael Laudrups navn øverst på den liste af ønske-managere, der er lavet efter klubbens hidtidige manager Brendan Rodgers skiftede til Liverpool.
 
Swansea, der som oprykkere overraskede positivt og sluttede på 11-pladsen i Premier League har tidligere haft danske Jan Mølby som manager, da holdet rodede rundt noget længere nede i rækkerne.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu