Laudrup vurderer: Sådan er styrkeforholdet i Champions League

14. april 2013 14:22 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Laudrup vurderer: Sådan er styrkeforholdet i Champions League
Det bliver Bayern München, der i aften kan gå sejrrigt ud af CL-finalen mod Dortmund, mener Michael Laudrup.

Det bliver ikke større. Europas fire bedste klubhold indeholdende spillere fra verdens bedste to landshold, Tyskland og Spanien.Semifinalerne i Champions League lyser op som noget af det ypperste i fodboldens verden.

 

Når Barcelona møder Bayern München, og Real Madrid dyster mod Dortmund, er det især, fordi alle fire hold er offensivt indstillede, at der venter alle fodboldelskere store oplevelser i de fire kampe. Det mener MichaelLaudrup.

– Overordnet glæder jeg mig meget til de fire kampe i semifinalerne, for jeg ikke kan huske, hvornår der sidst har været fire så offensivt indstillet hold i semifinalerne i Champions League, siger Michael Laudrup til BT.

Alle kunne se, hvad Lionel Messi betød for Barcelona i den anden kvartfinale mod PSG på Camp Nou. Og den danske Swansea-manager mener, at Messis helbredssituation også bliver afgørende i semifinalerne mod Bayern.

– Bayern har været fantastiske i denne sæson både i ligaen og i Champions League. For mig at se kommer meget an på Messi, og om hvorvidt han bliver 100 procent klar til semifinalerne. Gør han det, anser jeg Barcelona for svag favorit. Gør han ikke, mener jeg, at Bayern kommer i finalen, fastslår Laudrup.

Selv om Bayern og Barcelona nok har været de to bedste hold i Europa i denne sæson, vil Laudrup ikke betegne semifinalen mellem de to giganter som den moralske finale.

– Det med en moralsk finale er et lidt slidt udtryk i fodbold. Blev Manchester United-Real Madrid ikke kaldt den moralske finale for nogle uger siden? Og hvad mon en finale mellem Real Madrid-Barcelona vil blive kaldt, spørger Laudrup.

Mens Michael Laudrup hænger resultatet af den ene semifinale op på, om Messi bliver klar, er han mere afklaret omkring opgøret mellem Dortmund og Real Madrid.

– Jeg tror mest på Madrid. Dortmund har selvfølgelig en utrolig selvtillid efter miraklet mod Malaga, men netop Malaga viste, at Dortmund har visse problemer i kontrafasen, når de taber bolden. Og Real Madrid er i mine øjne det bedste kontrahold, der findes, siger han og fortsætter:

-Nu kommer meget jo an på resultatet i den første kamp, der spilles i Dortmund. Med Dortmunds problemer i kontrafasen og Reals evner i kontrafasen taget i betragtning, mener jeg faktisk, at 0-0 i den første kamp vil være et udmærket udgangspunkt for Dortmund, siger Laudrup.

– Spørgsmålet er, hvor meget Dortmund vil satse på at vinde den første kamp. Et andet spørgsmål er så om, hvorvidt de kan lade være, siger Michael Laudrup.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu