Michu: Er lykkelig hos Laudrup

15. februar 2013 11:11 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Michu: Er lykkelig hos Laudrup
Billede mangler

Den spanske angriber Michu har været den helt store åbenbaring i Premier League og Swansea i denne sæson, hvor han har scoret 15 mål. De mange mål har selvfølgelig sat gang i den sædvanlige rygtestrøm om Michus fremtid, selvom den 26-årige angriber så sent som i sidste måned satte sin underskrift på en ny kontrakt, der holder ham i Swansea fire år endnu.

Michu, der i øjeblikket opholder sig på en varm og velfortjent træningslejr i Dubai, har benyttet lejligheden til endnu en gang at mane rygterne om et kommende sommerskifte i jorden.

– Jeg er utrolig glad for at være i klubben, og hvis vi vinder League One Cup finalen er vi sikre på at skulle spille  europæisk fodbold i næste sæson, og det ville gøre mig utrolig glad. Jeg tænker overhovedet ikke på andre klubber, siger Michu ifølge Skysports.

Finalen i Capital One Cup spilles den 24. februar på Wembley, og modstanderen er upåagtede Bradford fra League Two, mens Swansea møder Liverpool på udebane i Premier League i weekenden.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu