Michu om Laudrup og Swansea: Som en familie

24. marts 2013 15:23 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Michu om Laudrup og Swansea: Som en familie
Billede mangler

19 gange er bolden sendt i modstandernes netmasker med spanske Michu som afsender i denne sæson. Lige fra dag ét i det walisiske har han på banen fundet sig godt til rette. Det var synligt. Ifølge manden selv, så skyldes succesen i høj grad stemningen på holdet.

– Det er som en familie i omklædningsrummet. Det var nemt at falde til her. Nogle gange, hvis du rejser fra Spanien til et andet landet, så kan det tage to til tre måneder at falde til. Men det gjorde det ikke her, siger Michu til Swanseas hjemmeside.Michu har optrådt for ‘Svanerne’  35 gange i denne sæson og har hidtil været garant for mål, når der var allermest brug for det.

Således kunne han sammen med holdkammeraterne fejre pokaltriumfen i Capital One Cup’en i slutningen af februar, mens man i Premier League-sammenhæng ligger lunt i den sjove ende af tabellen.

Michu erkender, at han intet var uden sine holdekammerater, som han ikke vil bytte for nogle andre spillere i ligaen.

– At spille med Leon Britton, Jonathan de Guzman, Wayne Routledge, Pablo Hernandez, Nathan Dyer og alle de andre er godt for mig. De er de bedste, og vi spiller rigtig godt sammen, siger Michu og fortsætter:

– Der er mange gode spillere i ligaen, men jeg vil ikke bytte én eneste af mine holdkammerater for en anden.

Michu blev før sæsonen hentet til Swansea af Michael Laudrup for den nette sum af cirka 20 millioner kroner, og han er ham i dag evig taknemmelig for chancen på højere niveau.

– Manageren er også meget vigtig for mig. Michael Laudrup har gjort et fantastisk job her, og spillerne nyder virkelig at arbejde med ham. Han er en stor træner, fortæller Michu.Swansea og Michu skal i aktion igen på lørdag, hvor de hjemme tager imod Tottenham.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu