Michu vil holde på Laudrup i Swansea

25. februar 2013 08:57 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Michu vil holde på Laudrup i Swansea
Billede mangler

Med sejren søndag i Liga Cup-finalen er Michael Laudrups navn på manager-markedet særdeles varmt. Flere medier har kædet danskeren sammen med storklubber som Chelsea, Manchester City og Real Madrid. Men står det til Swanseas topscorer Michu, så skal Laudrup ingen steder.

– Han er en virkelig god manager. Han har gjort det godt, og måske kan han skifte til en anden klub, men jeg håber, han bliver, siger Michu til sporten.tv2.dk.

Med finale-sejren i Liga Cuppen er Swansea nu sikre på at skulle spille europæisk fodbold i den kommende sæson, og det kan være med til at holde Michael Laudrup i den walisiske klub.

– Det er virkelig fantastisk. Og det er hans første sæson, men jeg håber virkelig, Michael bliver her i klubben, når vi nu skal spille europæisk Det er ikke kun godt for ham, men for hele holdet, at vi skal spille Europa League, og det er gået stærkt, siger Michu.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu