Michu vraget til landsholdet

1. februar 2013 21:04 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Michu vraget til landsholdet
Billede mangler

Han er den fjerde mest scorende i Premier League med 13 mål, mens han har scoret 16 i alle turneringer, og den spanske landstræner Vicente del Bosque har af flere omgange proklameret, at Michu ville få chancen på det spanske landshold. Men når det kom til stykket, blev det ikke til noget.

For da den spanske trup til testkampen mod Uruguay i Doha 6. februar blev offentliggjort fredag, var hverken Swanseas Michu eller Fernando Torres fra Chelsea med. Og Vicente del Bosque erkendte, at Michu egentlig havde fortjent at være med.

– Det har givet mig en dårlig smag i munden ikke at udtage nogen, som fortjener det. Men de, som er blevet udtaget, har også fortjent det. Vi anerkender Michus værd og hans mange mål i Premier League, men vi kunne ikke finde plads til ham denne gang, siger Del Bosque.

– Jeg er ærlig og forsøger ikke at skjule noget. På den position, Michu spiller, er der stor konkurrence med fem-seks spillere, siger den spanske landstræner.

Del Bosques deciderede angribere til kampen mod Uruguay vil derfor være Sevillas Alvaro Negredo og David Villa, der er blevet udtaget på trods af, at han er ikke fast mand hos Barcelona, siden han kom tilbage fra en alvorlig skade

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu