Milde sanktioner i Forsvarets “papkasse”-sag

5. februar 2013 11:13 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Milde sanktioner i Forsvarets
Billede mangler

Tre topofficerer går fri, mens to andre får henholdsvis en »advarsel« og en »irettesættelse« for at have videregivet forkerte oplysninger om antallet af tilfangetagne irakere under den danske indsats i Irak.

 

Dermed er der tale om de mildeste sanktioner i tjenestemandsloven, og de får ikke betydning for officerernes nuværende job, skriver dagbladet Politiken i dag.

Sagen mod officererne, der er blevet kaldt »papkasse-sagen«, udspringer af et anonymt, udateret notat, der blev fundet i en papkasse i Forsvarsministeriet i maj 2011. Her fremgik det, at antallet af irakiske fanger har været op mod 500, selvom det tal, der er blevet videregivet til Folketinget adskillige gange, har været 198.

De fem officerer blev i efteråret afhørt i en tjenestemandsundersøgelse, igangsat af Forsvarsministeriet og udført af den tidligere højesteretsdommer Torben Melchior – og blandt andet har de tidligere forsvarsministre Søren Gade (V) og Gitte Lillelund Bech (V) har været afhørt.

Ifølge Politiken er forklaringen på de milde sanktioner, at danske soldater i de første fem år af Irak-indsatsen manglede en klar definition på, hvordan irakere skulle registreres som tilbageholdte, og hvornår de skulle registreres som tilfangetagne.

Men Enhedslisten – partiet, der første gang i maj 2007 stillede spørgsmål til forsvarsministeren om antallet af fanger taget af danske soldater i Irak, og fik det fejlagtige svar – er ikke tilfreds.

– Det er dybt problematisk. Vi taler om, at ledende ansvarlige fra det danske forsvar har vildledt Folketinget, siger forsvarsordfører Nikolaj Villumsen til b.dk.

Sagen er endnu ikke formelt afgjort af Forsvarsministeriet – men når det sker, vil selve indholdet af de mange afhøringer ikke blive lagt frem i offentligheden, da der er tale om personalesager. Hvorvidt forsvarsministre i de pågældende løb altså var bekendt med, at fangetallet reelt var højere end det, der blev oplyst, må stå hen i det uvisse.

Og det er ikke godt nok, mener Nikolaj Villumsen.

– Vi sidder tilbage med et kæmpestort spørgsmålstegn, som vi ikke kan leve med. Vi har en situation, hvor folkestyret har bedt om at få udleveret tal og har fået udleveret forkerte tal i årevis. Det er en undergravning af selve demokratiet, og der er behov for at få sandheden frem om, hvordan det kan gå til, siger ordføreren til b.dk og konkluderer:

– Offentligheden har krav på at vide, hvordan man i så mange år kan føre Folketinget bag lyset.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu