Miljøorganisation foreslår P-betaling på arbejdspladser

13. marts 2012 07:09 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Miljøorganisation foreslår P-betaling på arbejdspladser
Billede mangler

Hvis du kører på arbejde i bil og parkerer på arbejdsgiverens parkeringsplads, så skal du betale en parkeringsafgift.
 
Det foreslår miljøorganisationen NOAH, der vil lade pengene ryge direkte i statskassen som erstatning for den betalingsring rundt om København regeringen tidligere i år måtte opgive at føre ud i livet.
 
Beskatning af fri parkering skal nemlig ses på samme måde som andre frynsegoder som fri telefon og firmabil. Og det vil være et ”effektivt og retfærdigt værktøj”, mener trafikkonsulent i NOAH-Trafik Ivan Lund Pedersen.
 
Til avisen metroXpress siger trafikkonsulenten:
”Det giver ikke mening, at vi stiller et så dyrt gode som parkering gratis til rådighed, når man tænker på de miljømæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser af trængslen.”
 
Socialdemokraternes transportordfører, Rasmus Prehn, har ifølge avisen også »sympati« for forslaget.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu