Mindreårig englænder løj sig i krig

26. januar 2012 21:58 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Mindreårig englænder løj sig i krig
Billede mangler

En 17-årig engelsk dreng fra Manchester kunne simpelthen ikke vente til sin 18-års fødselsdag med at komme til Afghanistan og kæmpe mod Taliban.
Derfor løj han sig til at være 18 år, hvorefter han blev flyttet fra en base på Cypern til frontlinjen i Afghanistan.
Det skriver BBC.
Det engelske forsvarsministerium har beklaget, at det kunne ske. De kalder samtidigt episoden for ‘ekstremt sjælden’, og forsikrer, at der er taget forholdsregler, så det ikke sker igen.
“At en dreng på 17 år og ni måneder blev sendt i krig er dybt beklageligt og strider imod forsvarsministeriets politik,” siger en talsmand til BBC.
“Vores system er robust, og denne ekstremt sjældne begivenhed skete på grund af en menneskelig fejl. Vi vil nu sikre, at det ikke kan ske igen,” siger han.
Kilde: BBC

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu