Mindst 11 dræbt i fyrværkerieksplosion

16. marts 2013 07:03 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Mindst 11 dræbt i fyrværkerieksplosion
Billede mangler

MEXICO: En lastbil, der transporterede fyrværkeri til en religiøs fest, eksploderede fredag i byen Nativitas i det centrale Mexico. Mindst 11 blev dræbt, mens op mod 70 blev såret, skriver CNN.

 

Ofrene stod tæt på lastbilen i en gade, hvor folk var i gang med forberedelserne til festen, da eksplosionen skete kort efter middag. Et stykke antændt fyrværkeri skiftede tilsyneladende kurs og ramte lastbilen, der fragtede »en betydelig mængde« fyrværkeri.

De sårede blev kørt på hospitalet i Puebla og flere andre lokale hospitaler.

Et øjenvidne fortæller, at omkring 200 mennesker var til stede, da »alt begyndte at eksplodere«.

»Mange af os kunne flygte, men vi så kroppe blive kastet op i luften, og så blev alt mørkt,« fortæller Isidro Garcia Vazquez til journalister ifølge AFP.

Redningsmandskab leder stadig efter ofre i den nærliggende kanal og hæren er indsat i nødhjælpsarbejdet.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu