Minerydder fra Folkekirkens Nødhjælp dræbt

3. marts 2012 19:53 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Minerydder fra Folkekirkens Nødhjælp dræbt
Billede mangler

I morges blev en nødhjælpsarbejder fra Folkekirkens Nødhjælp dræbt under arbejde i Libyen. Det oplyser Folkekirkens Nødhjælp i en pressemeddelelse.
Den dræbte var en estisk nødhjælpsmedarbejder, og ulykken skete under arbejde ved byen Misrata, hvor der den senere tid har været kamphandlinger.
Dødsfaldet har sendt chokbølger gennem Folkekirkens Nødhjælp, siger generalsekretær ved Folkekirkens Nødhjælp i Danmark Henrik Stubkjær.
“Alle er hårdt ramt af denne ulykkelige hændelse, og vores tanker går til hans familie og venner i hans hjemland Estland”, siger generalsekretær Henrik Stubkjær.
Området, hvor ulykken skete, er blevet sikret, operationen er suspenderet, og de nøjere omstændigheder omkring ulykken vil nu blive undersøgt.
“Vi kender endnu ikke årsagen til eksplosionen, men en gennemgående undersøgelse er sat i gang”, siger Richard MacCormac, der er chef for Folkekirkens Nødhjælps minerydningsenhed.
Både medarbejderne i Libyen og den afdødes familie får tilbudt psykologhjælp.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu