Minister glæder sig over lukkede lukkedage

28. december 2011 09:39 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Minister glæder sig over lukkede lukkedage
Billede mangler

Det bliver nemmere at få sit barn passet, hvis man arbejder de dage, der traditionelt tæller som lukkedage i landets daginstitutioner.
 
Tal fra landets kommuner viser nemlig, at mens der i 2011 i gennemsnit var 9,7 dage, hvor daginstitutionerne holdt lukket på almindelige hverdage, så bliver der ”kun” 8,9 lukkedage i 2012.
 
Og de tal glæder børne- og undervisningsminister Christine Antorini sig over. Hun har nemlig stor forståelse for, at forældre kan bliver frustreret over de mange lukkedage på almindelige hverdage.
”Det bliver forhåbentlig lettere for familier at få deres familie- og arbejdsliv til at hænge sammen”, siger Christine Antorini og slår samtidig fast at færre lukkedage er et af regeringens mål.
 
Derfor vil regeringen også tage fat i problematikken til foråret, når kommunernes økonomi for 2013 skal tages op til en drøftelse. Her vil regeringen forsøge at sikre, at alle landets kommuner kan leve op til den målsætning, der handler om at begrænse antallet af lukkedage mest muligt.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu